Selvsalg af andelsbolig

ejendomssalgStår du overfor at skulle sælge din andelsbolig, så har du måske overvejet et selvsalg af andelsboligen. Der kan nemlig være mange penge at spare, hvis man kan ordne det praktiske i forbindelse med salg af en andelsbolig selv. Ja, faktisk så kan man spare alle udgifter til en ejendomsmægler. Derfor sælges mange andelsboliger nu igennem selvsalg.

Men netop besparelsen ligger i, at du selv kan ordne det praktiske i forbindelse med salget. Du står selv med ansvaret for både salgspapirer, fremvisning og annoncering af din andelsbolig. Det skal dog ikke skræmme dig væk. Det er nemmere end man tror, og mange steder på nettet kan man søge hjælp og rådgivning til selvsalg af andelsbolig.

At det er blevet nemmere, er tydeligt at se, når man ser, hvor mange som rent faktisk vælger selv at sælge deres andelsbolig, når boligen skal skiftes ud med noget andet. Mange hjemmesider skyder frem, og tilbyder billig annoncering af andelsboliger til villige købere. Nogle af de bedste er:

Boliga.dk – nok den mest populære

Selvsalg – Bolig.com tilbyder gratis annoncering på dba.dk og guloggratis.dk

Men dba.dk og guloggratis.dk tilbyder også annoncering.

 

Selvfølgelig kræver et selvsalg, at du har styr på regler og papirer, og der er faldgruber ved lige netop selvsalg af en andelsbolig. Mange andelsforeninger har nemlig særlige regler for, hvad en andelsbolig må koste og hvad fortjenesten må være. Disse regler skal man være opmærksomme på og overholde.

Det kan være svært første gang, man skal sælge sin andelsbolig. Men mange advokater tilbyder råd og vejledning i forbindelse med selvsalg, og det kan ofte gøres meget billigere, end hvis en ejendomsmægler skulle gøre det. Ellers kan bestyrelsen i andelsforeningen ofte hjælpe med at forstå og tolke reglerne i din andelsforening.